Hurra 🥳 I dag åbner vi igen disse døre, så vores børn og unge op til 18 år kan komme indenfor og træne sammen igen 🤩
Dette sker naturligvis med hensyntagen til de gældende retningslinjer fra både Sundhedstyrelsen, Rødovre kommune og Dansk Taekwondo Forbund 😊
I har alle modtaget en mail med planen for resten af denne uge samt for hvordan vi kommer til at træne i den nærmeste fremtid. I samme mail er der også lidt praktik i forhold til ankomst, ophold og træning i klubben.
Hvis denne mail af en eller anden årsag ikke er kommet frem til jer må I meget gerne kontakte os på [email protected] 🙏
Hvis du er 18 eller derover, kan du glæde dig over at kunne træne (flere gange om ugen) udendørs i det fine forårsvejr lidt endnu 😅

Vi glæder os som gale til at se jer alle til dejlig træning både inden- og udenfor - og husk som altid, pas på jer selv og hinanden <3

#kickstarttaekwondo

Søndag fik vi resultatet fra det første danske online stævne i år - og sikken et resultat! Islev Taekwondo Klub blev mest vindende klub med ikke mindre end 5 guld, 3 sølv og 3 bronze 🏆
Nogle af vores deltagere er rutinerede stævnedeltagere både til "rigtige" stævner ude blandt andre mennesker og efterhånden også til de mange online stævner, der er kommet til som følge af COVID-19 situationen. Men denne gang havde vi også klubkammerater med, der skulle prøve kræfter med det for første gang 💪

Alle gjorde det, uanset om det resulterede i en medalje denne gang eller ej, rigtig flot 🤩

På medaljesiden kan vi sige STORT tillykke til:

Guld 👏
Formand Ann & Anton i pair i familiegruppen 🥇🥇
Yasmina i individuelt I-14-F-D 🥇
Oliver i individuelt I-14-M-B 🥇
Lucas i individuelt I-17-M-A 🥇
Sabumnim Allan i individuelt I-50-M-A 🥇

Sølv 👏
Alice i individuelt I-14-F-D 🥈
Louise i individuelt I-30-F-A 🥈
Kim i individuelt I-50-M-A 🥈

Bronze 👏
Mechid i individuelt I-30-F-A 🥉
Lene i individuelt I-60-F-A 🥉
Oliver, Lucas & Kim i team i familiegruppen 🥉🥉🥉

/Billederne er screenshots af de videoer, vores deltagere har uploadet så de er desværre ikke af den bedste kvalitet 😇

Master Ann Kim deler en masse gode videoer om bl.a. udtale af de koreanske ord og vendinger, vi bruger til træning på sin Youtube kanal https://www.youtube.com/channel/UCCoIk3tcSxnkS6jAdV4Au7A- Gå endelig ind via linket og abonnér på kanalen, så du ikke går glip af det, når der kommer flere til.
Fremover vil nogle af dem dog også kunne ses fra vores hjemmeside 😊

Vores lille aprilsnar er blandt de bedste narreshistorier i Rødovre 😅

Kære alle 😊

Jeg er lige her til aften blevet ringet op af en fra Rødovre Kommune. Grundet det høje smittetal i kommunen, er al skole og fritidsliv indstillet foreløbigt frem til den 11 april.

Det vil sige at vi desværre ikke kan tilbyde nogen træning i den kommende uge, da vi ikke må være på skolens område, heller ikke udendørs. Det er vi virkelig kede af 😔

Men lige så snart der kommer noget nyt omkring hvornår vi må mødes igen og træne, skal vi nok informere jer alle sammen 🙏🏻

Vi glæder os rigtig meget til at vi kan ses igen, men den næste uges tid må i være kreative med hjemmetræningen 💡

På vegne af instruktørerne og bestyrelsen
Ann